Dette hus rummer mange skønne rum både inde og ude. Huset er placeret på en stor naturgrund med udsigt til markerne og tæt på Vejby Strand.
Huset er opført med ét stort saddeltag, som rummer både bolig, anneks, skur, carport samt overdækket terrasse med udekøkken, brændestabel og god plads til ophold. Boligen rummer 2 værelser samt et stort badeværelse med spastemning og udgang til udebruser, som bruges flittigt hele året.
Boligen er tegnet af: Arkitekt Karina Søgaard, daværende ejer af Novaform ApS
Projekteret af: bygningskonstruktør Morten Meyer Jakobsen for Novaform ApS
Fotograf: Steffen Deichmann-Bendixen